Monthly Archives: oktober 2017

WordPress opdatering kan gå grueligt galt

Published by:

I går lavede jeg en opdatering af wordpress, og siden sagde efterfølgende “tillykke med den nye version af wordpress”, men da jeg klikkede videre var siden bare hvid som sne, og det er ikke engang rigtig vinter endnu.

Jeg kunne heller ikke logge ind for administrationssiden var også bare hvid. Jeg var naturligvis rådvild, og tænkte gid jeg ikke havde klikket på den dumme “WordPress har en opdatering – opdater nu” knap.

Jeg spurgte en kollega som også kender lidt til wordpress, men han sagde at det var langt over hans evner at løse. Jeg søgte som en gal på nettet med eksempelvis “wordpress opdatering fejl” og lignende.

Efter 20 minutters desperation med mange søgninger, og læsning af sider med for mig volapyk, fandt jeg heldigvis denne guide til opdatering af wordpress.

Jeg kunne se at det sandsynligvis var temaet der var galt, og efter at følge guiden skridt for skridt lykkedes det mig at opdatere temaet, og siden virkede fint igen.

Næste gang jeg kaster mig ud i en wordpress opdatering, så opdaterer jeg lige temaet først. Men nu er flexskolen opdateret og klar til flere artikler for denne gang.